Vincente Kenrice Klehr

Hvordan har din kombination af bachelor og kandidat påvirket hinanden?
Min naturvidenskabelige bachelor havde fokus på design, udvikling og implementering af it-løsninger centreret omkring brugeren. Derfor faldt valget for mig naturligt på en kandidatuddannelse, som var forretningsorienteret. Her fik jeg indsigt i, hvordan it kunne indgå strategisk, organisatorisk og kommunikatorisk i forretningsøjemed. Kombinationen af bachelor og kandidat gør, at jeg naturligt kan agere i spændingsfeltet mellem it og forretningen.
Hvordan fik du dit nuværende job?
Under mit speciale deltog jeg i eventet: “Capgemini x IMA 2019”. Eventet gav mig indsigt i Capgeminis værdigrundlag, og jeg fik muligheden for at møde seniorkonsulenter samt tidligere young professionals. Derudover fik jeg et indblik i det væld af opgaver og muligheder, en global virksomhed som Capgemini kan tilbyde. Dette gjorde et stort og positivt indtryk, hvorfor jeg søgte og derefter blev tilbudt stillingen som Young Professional i deres Digital Assurance & Test afdeling med opstart september 2019.
Hvad er det mest spændende ved dit arbejde (evt. specifik projekt)?
Det mest spændende ved mit arbejde, og én af grundene til jeg valgte at blive konsulent, må være den alsidighed jobbet indebærer. To dage er aldrig ens, og jeg trives i det omskiftelige miljø, hvor jeg møder forskelligartede udfordringer på tværs af kunder og industrier.
Som et specifikt projekt kan nævnes en opgave i en større international e-commerce virksomhed. Jeg har ansvaret for at rådgive og understøtte to agile produktteams i kvalitetssikring samt procesoptimering. I min stilling arbejder jeg både med forretningen og it, hvorfor mine opgaver er meget varierede.
Jeg arbejder med alt fra software test, automatiseret test og business analytics til strategi, forretningsanalyse og facilitering af workshops.
Samlet har denne opgave givet mig en erfaring og viden, som er uvurderlig i mit fremadrettede arbejdsliv.
Hvilke ting, som du har tillært dig fra din kandidatuddannelse, bruger du i dit daglige arbejde?
Gennemgående har min kandidatuddannelse givet mig den teoretiske ballast, som udgør fundamentet for min faglighed, og som jeg anvender hver eneste dag. Helt konkret har fagene: Projektledelse, Digital business og Business analytics givet mig værktøjerne til at stille de “rigtige” spørgsmål og hurtigt sætte mig ind i givne problemstillinger. Derudover er det fascinerende at opleve, at teoretiske modeller og begreber ses anvendt i “den virkelige verden”.
April 2020