Gå til hoved-indhold

Sebastian vil spille teknologien god

 

 

Med en baggrund som både fysioterapeut og cand.it. ser 31-årige Sebastian Stenner mange muligheder for at udvikle og udnytte velfærdsteknologi til gavn for både borgere, patienter og medarbejdere inden for sundhedssektoren.

”Det handler om, at vi skal spille teknologien god”, siger Sebastian og understreger, at samspillet mellem det menneskelige og det teknologiske er noget af det vigtige, han har med fra sin cand.it.-uddannelse og også noget af det, der er vigtigt for ham selv.

”Min drivkraft er at gøre noget godt for brugerne”, forklarer han.

Sebastian er ansat som konsulent i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, hvor han er del af et lille team, der beskæftiger sig med digitalisering og velfærdsteknologi. Her arbejder han for øjeblikket med bl.a. døgnrytmelys til rehabiliteringssteder og botilbud, skærmbesøg i hjemmeplejen og selvbetjeningsløsninger.

FAKTA

  • Sebastian Stenner
     
  • Konsulent i velfærdsteknologi
     
  • Uddannet cand.it. i IT Product Design fra Syddansk Universitet
     
  • Uddannet fysioterapeut fra University College Lillebælt

Give borgerne en bedre hverdag

Projektet med døgnrytmelys er han selv projektleder på. Her installeres lys, der følger en normal døgnrytme, dels på et botilbud for borgere med dobbeltdiagnose i form af både en psykisk lidelse og et misbrug, dels på et rehabiliteringstilbud for senhjerneskadede.       

” En del af borgerne her kan have udfordringer med en unaturlig døgnrytme, og vi håber, at lyset kan hjælpe med til at vende det til en naturlig døgnrytme. Lyset adskiller sig fra almindelig belysning ved dets farvespektrum og styrke, og det indstilles, så det minder om en majdags naturlige sollys. Der findes en del evidens for brugen af døgnrytmelys, men borgergruppen, som vi har at gøre med her, er ikke så undersøgt. Vi håber, at lyset kan give det samme til dem, som evidensen peger på, at andre får ud af det”, forklarer Sebastian.

Hans rolle som projektleder er at forstå teknologien og være mellemled og formidler mellem parterne i projektet. Det er bl.a. ansvarlige ledere og medarbejdere på de involverede bo- og rehabiliteringstilbud og kommunens By- og Kulturforvaltning, der ejer bygningerne og skal overtage installationerne, når de overgår til drift. Inden da skal Sebastian også stå for at undervise i brugen af døgnrytmelyset, så det kommer til at skabe mest mulig værdi.

Kombinerer det sundhedsfaglige med det digitale

Sebastian oplever, at han dagligt bruger det dobbelte fokus på mennesker og teknologi, som han har med sig fra cand.it.-uddannelsen i IT Product Design på Syddansk Universitet.

Interessen for teknologiens potentialer blev vakt, da han på sin uddannelse til fysioterapeut stiftede bekendtskab med skærmbesøg til KOL-patienter, der var for svage til at tage hjemmefra og komme til træning på genoptræningscenteret. Siden tog han også et valgfag om velfærdsteknologi og efter et års tid med arbejde som færdiguddannet fysioterapeut, valgte han at videreuddanne sig til cand.it.

”Jeg er rigtig glad for at kunne kombinere det sundhedsfaglige med det digitale. Som cand.it. fungerer jeg i høj grad som formidler i de forskellige projekter, og det giver vægt i mit samarbejde med kollegaer og borgere, at jeg kan sige, at jeg selv har en sundhedsfaglig baggrund og forstår driften inden for sundhedssektoren”, fortæller Sebastian.

”Min drivkraft er at gøre noget godt for brugerne”, forklarer han.

Skærmbesøg og nærvær

På cand.it.-uddannelsen skrev han speciale om sundhedsfaglige ydelser via skærmbesøg, og netop dette felt arbejder han nu også med i Odense Kommune, hvor skærmteknologi bruges i hjemmeplejen.

Som et eksempel på situationer, hvor et skærmbesøg kan erstatte et fysisk besøg fra hjemmehjælperen, nævner Sebastian medicinhåndtering, hvor borgeren skal have hjælp til at tage den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Her kan et skærmbesøg spare både tid og ressourcer for hjemmeplejen og samtidig give borgeren en oplevelse af i højere grad at klare sig selv.

”I virkeligheden kan kontakt via skærmen give mere øjenkontakt, end hvis hjemmehjælperen skal gøre mange ting på samme tid hos borgeren. Skærmbesøg er ikke en gylden ske eller en løsning, der kan stå alene, men for de rigtige og i de rigtige situationer kan et skærmbesøg faktisk opleves mere nærværende og give borgeren en frihed og en tilfredsstillelse ved egen mestring”, fortæller Sebastian.

I projektet med skærmbesøg har han været involveret i at sikre, at teknologien virkede – både den omsorgsplatform og det kommunikationssystem, som anvendes. Desuden har han stået for at undervise hjemmehjælpere til at være skærmvejledere, der efterfølgende skal varetage sidemandsoplæring af deres kollegaer.

Sideløbende hermed indgår Sebastian også som videnskonsulent i skærmbesøg i et team, der skal samle anvendelse af velfærdsteknologi i én central enhed i Odense Kommune.

”I virkeligheden kan kontakt via skærmen give mere øjenkontakt, end hvis hjemmehjælperen skal gøre mange ting på samme tid hos borgeren. Skærmbesøg er ikke en gylden ske eller en løsning, der kan stå alene, men for de rigtige og i de rigtige situationer kan et skærmbesøg faktisk opleves mere nærværende og give borgeren en frihed og en tilfredsstillelse ved egen mestring”, fortæller Sebastian.

Teknologien skal give bedre løsninger

Mulighederne for anvendelse af velfærdsteknologi i sundhedssektoren er mange. I et tidligere job i Slagelse Kommune har Sebastian f.eks. arbejdet med brugen af intelligente bleer på plejecentre og i et projekt, der skulle forebygge dehydrering hos de ældre.

”Det, der er vigtigt, er, at vi anvender velfærdsteknologien dér, hvor den kan hjælpe til at give nogle bedre løsninger. Jeg tror på, at velfærdsteknologi kan benyttes mere, end vi gør i dag, men det handler om graduering, oplæring og ikke mindst den faglige vurdering”, slutter Sebastian.

Tekst: Britta Ank Pedersen, april 2024

Foto: Roar Paaske

Læs flere interviews her: