Simona Avolio

Hvordan har din kombination af bachelor og kandidat påvirket hinanden?
Bacheloren gav mig en base og et grundlag for, hvordan vi som mennesker kommunikerer og interagerer med hinanden. Kandidaten tog alt denne viden, formede det og gav det et formål, hvilket ledte til min stilling som User Experience Designer.
Hvordan fik du dit nuværende job?
Jeg tror at det var på baggrund af 3 faktorer: Under mine studier tog jeg i praktik ved et firma, hvor jeg fortsatte med at arbejde efter praktikperioden, indtil jeg fik mit nuværende job. Dette gav mig mulighed for hurtigt at få noget erfaring, der gjorde mig mere kvalificeret til jobbet. Den anden faktor jeg tror, der gjorde, at jeg fik jobbet, er min passion: Jeg elsker det, jeg laver, og tror, at det skinner igennem, hver gang jeg fortæller om mit job. Sidst men ikke mindst tror jeg, at det var fordi min tidligere manager så noget i mig, noget potentiale, og troede på at jeg kunne gøre noget godt for firmaet.
Hvad er det mest spændende ved dit arbejde (evt. et specifikt projekt)?
Jeg er en del af et fantastisk team, og sammen skaber vi en løsning, som jeg tror, kommer til at have en stor påvirkning på oplevelsen, som vi giver til vores slutbrugere.
Hvilke ting, som du har tillært dig fra din kandidat uddannelse, bruger du i dit daglige arbejde?
Jeg læste metoder såsom Design Thinking og research metoder, der kan hjælpe mig til at få en bedre forståelse for dem, jeg designer for. Jeg øvede, hvordan man hurtigt tegner og visualiserer ideer og løsninger gennem papirbaseret mockups, wireframe og klikbare prototyper. Endeligt styrkede jeg mine analytiske og problemløsnings egenskaber og min kunnen i forhold til at arbejde i et team for at opnå et samlet mål.
April 2020