Cand.it.-uddannelsen i Webkommunikation har fokus på, hvordan informationsteknologi kan forbedre kommunikation, videndeling og formidling.

Den konstante udvikling af internettet giver hele tiden nye muligheder for at optimere kommunikationen. Via internettet kan virksomheder og mennesker samarbejde, og det er via internettet, at virksomheder og mennesker søger og deler viden. Kommunikation på world wide web skal derfor være præcis, enkel og overskuelig for brugerne, fordi der er så store mængder viden og information tilgængelig. At få den rigtige viden frem til de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt er en vigtig, men svær balancegang.

På dette studie vil du derfor lære at analysere menneskets interaktion med den webbaserede teknologi, og du vil undersøge, hvordan teknologien bedst muligt kan bruges til at forbedre menneskets kommunikation, videndeling og formidling på de webbaserede medier. Webkommunikation handler bl.a. om, hvordan du skriver til nettet, hvordan du kan gøre undervisning tilgængelig via computeren, og om hvordan du kan opbygge og udvikle de it-systemer, der i særlig grad understøtter webbaseret kommunikation.

Mød studerende Peter Engholm

På cand.it.-uddannelsen i Webkommunikation dyrker Peter Engholm sine faglige interesser for webarkitektur, Big Data, it-sikkerhed og virtuel reality. For ham er det et stort plus, at uddannelsen giver de studerende mulighed for at specialisere sig i flere retninger. 

Læs mere

Fagligt indhold

Det faglige omdrejningspunkt er et humanistisk perspektiv på interaktionen mellem menneske og teknologi.

Cand.it.-uddannelsen i webkommunikation tilbyder tre specialiseringsmuligheder:

  • Webarkitektur
  • Webformidling
  • Interaktionsdesign

Specialiseringen i Webformidling udbydes også på engelsk: Web Communication Design.

Ud over fag inden for din specialisering har alle studerende en række fælles fag og et projektorienteret forløb, hvor teori forbindes med praktiske problemstillinger fra virkelighedens verden. Forløbet rummer stor frihed og kreativitet og giver mulighed for samarbejde på tværs af specialiseringsretningerne og for at bygge bro mellem det tekniske og det kommunikationsorienterede.

Uddannelsen giver også mulighed for valgfag eller virksomhedspraktik i 3. semester, og i 4. semester skal du lave dit speciale.

De fælles fag på Webkommunikation er:

  • Webmedieret kommunikation og interaktion
  • Webformater og -standarder
  • Oplevelsesorienteret it-design
  • Brugerstudier og evaluering af digitale brugergrænseflader
  • Multimediedesign og -udvikling
  • Organisationskommunikation
  • Interaktionsdesignprojekt
  • Projekt

Du lærer at anvende teori og metoder inden for kommunikation, interaktion og it, at analysere og opbygge webbaserede informations- og vidensarkitekturer og at udvikle it-systemer med særlig relevans for webbaseret kommunikation. På studiet kombineres teori på højt niveau med praksis, og til en række fag er knyttet værkstedstimer.

Mød cand.it. Bodil Skov Jørgensen

Kommunikation, it og læring går igen i rigtig mange af de arbejdsopgaver, som Bodil Skov Jørgensen til daglig løser for Energinet.dk. Hun er uddannet journalist og har efterfølgende valgt at tage en cand.it. i Webkommunikation – og for hende har det været den helt rette uddannelseskombination.

Læs mere

Kompetencer

Som studerende på Webkommunikation lærer du at arbejde strategisk med kommunikation, it og formidling i en organisatorisk kontekst. Du lærer at udvikle og strukturere informationsindhold, og du lærer at planlægge, udvikle og implementere it-systemer med særlig relevans for webbaserede formidlingsforløb.

Cand.it.er i Webkommunikation har bl.a. fået job som e-læringskoordinator, webdesigner, it-underviser, informationsspecialist, informationsmedarbejder, projektleder, kommunikationsmedarbejder, digital rådgiver og webudvikler.

In English

Vidste du, at cand.it.-uddannelsen i Webkommunikation fra 2017 tilbyder specialiseringen i Webformidling på engelsk.

Did you know, that you from 2017 can study Web Communication Design in English?

Læs mere

På Webkommunikations specialiseringer i ’Webarkitektur’ og ’Webformidling’ kan optages studerende med en relevant bachelor- eller professionsbacheloruddannelse.

En relevant bacheloruddannelse er en uddannelse inden for humaniora eller samfundsvidenskab.

En relevant professionsbacheloruddannelse er uddannelse til webudvikler, softwareudvikler, erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation, folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver.

Følgende bacheloruddannelser giver dig retskrav på optagelse:

  • Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med engelsk, it og web-kommunikation
  • Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab, it og interaktionsdesign
  • Bacheloruddannelsen i bibliotekskundskab og videnskommunikation

Eksempler på bachelorer, der er blevet optaget på cand.it.-uddannelsen i Webkommunikation:

  • Bibliotekar, Danmarks Biblioteksskole, København
  • Biblioteks- og Informationsvidenskab, Danmarks Biblioteksskole, København
  • Dansk, Syddansk Universitet, Kolding
  • Design & Kulturøkonomi, Syddansk Universitet, Kolding
  • Engelsk & Kommunikation, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
  • Engelsk Erhvervssprog & Medier, Syddansk Universitet, Odense
  • Erhvervssprog & International Erhvervskommunikation, Copenhagen Business School
  • Erhvervsøkonomi & Datalogi, Syddansk Universitet, Odense
  • Erhvervsøkonomi & Erhvervssprog (SPRØK), Syddansk Universitet, Kolding
  • Filosofi, Syddansk Universitet, Odense
  • Historie, Roskilde Universitet
  • Kommunikation og digitale medier, Aalborg Universitet
  • Humanistisk Informationsvidenskab, Syddansk Universitet, Kolding
  • Kunsthistorie, Aarhus Universitet
  • Informationsvidenskab
  • International communication and multimedia
  • International Erhvervskommunikation, Syddansk Universitet, Kolding
  • International Erhvervskommunikation & IT, Syddansk Universitet, Kolding
  • International Erhvervskommunikation, Engelsk & IT, Aalborg Universitet
  • International virksomhedskommunikation med et fremmedsprog, IT og webkommunikation, Syddansk Universitet, Kolding
  • Medievidenskab, Syddansk Universitet, Odense
  • Samfundsfag & Historie, Syddansk Universitet, Odense
  • Spansk, Syddansk Universitet, Odense
  • Sprog & Turisme, Syddansk Universitet, Esbjerg
  • Sproglig & Kulturel Formidling, Syddansk Universitet, Sønderborg
  • Tysk, Syddansk Universitet, Odense

Studerende på Webkommunikation har bl.a. været i kontakt med følgende institutioner og virksomheder i forbindelse med ekskursioner og gæsteforelæsninger:

  • Dansk Sprognævn
  • Danske Regioner
  • Den Digitale Taskforce
  • Finansministeriet
  • IT- og Telestyrelsen
  • Sikkerhedsstyrelsen

Eksempler på specialeemner på cand.it.-uddannelsen i Webkommunikation:

  • Privathed og autonomi på det semantiske web
  • "Here's an Upd8": A Study on Danes' English Practices in Written Communication on Facebook and Instagram
  • En undersøgelse af GulogGratis.dks taksonomi og semantiske opmærkning
  • Fecilitering af biblioteksressourcer på e-læringsplatforme - En case om SDU Bibliotek på BlackBoard og samspillet mellem teori og praksis
  • OPEN DATA FOR THE PEOPLE - A study of the Danish Open Data initiatives from the viewpoint of deliberative democracy theory
  • Langt fra land - Et refleksionsstudie i Interaktionsdesign ved Esvagt på SOV Faraday - som servicerer den tyske havvindmøllepark Butendiek
  • Anbefalinger til informationsstruktur på kulturfestivalers programside
  • Etiske problemstillinger ved automatiserede beslutningsprocesser
  • Etiske problemstillinger ved brugen af skærmbesøg i hjemmeplejen
  • På vej mod en social infrastruktur for nyankomne i Kolding - udvikling af en social applikation

Du kan dykke ned i disse og flere eksempler på denne side med Udvalgte specialer fra Cand.it. - Webkommunikation.

Cand.it.er i Webkommunikation har bl.a. fået job som:

  • E-læringskoordinator
  • Informationsarkitekt
  • Informationsspecialist
  • It- og brugervenlighedskonsulent/Usability Architect
  • It-projektleder
  • It-underviser
  • Knowledge Manager
  • Webdesigner
  • Webmaster
  • Webredaktør