Lyd omgiver os og påvirker os både positivt og negativt i mange situationer i løbet af en dag. Lyd kan have forskellige udtryk og kan designes til at kommunikere bestemte indtryk. Cand.it.-uddannelsen i Digital design, linjen i Audiodesign beskæftiger sig derfor med at undersøge lyd - hvordan vi opfatter lyd, hvordan lyd påvirker os, og hvad lyd består af.
På uddannelsen vil du lære om design og implementering af lyd til interaktive og adaptive medier. Det kan f.eks. være lydinstallationer eller lydscenografier til kunst og kultur. Det kan være lyd til computerspil, film, events eller museer, hvor lyden skal understøtte bestemte stemninger eller skal tilpasse sig omgivelserne.