Statistik om cand.it. beskæftigelse

Cand.it.er finder job i mange forskellige brancher. Det viser den kørsel, som Danmarks Statistik har lavet for It-vest over, hvor cand.it.erne uddannet ved Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er beskæftiget.

Danmarks Statistiks kørsel er lavet på baggrund af tal fra 4. kvartal 2018.

På det tidspunkt var der uddannet 3.510 cand.it.er fra Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Ud af de 3.510 cand.it.er er 222 uddannet ved Aalborg Universitet i København. Da It-vest har fokus på det vestdanske arbejdsmarked er det de 3.288 vestdanske cand.it.er, der indgår i statistikken herunder.

Data er hentet fra Danmarks Statistiks register over "Beskæftigelse for lønmodtagere", der i 4. kvartal 2018 omfatter 2.630 vestdanske cand.it.er. De, der ikke er lønmodtagere, kan f.eks. være ledige, selvstændige, på barsel, syge, i udlandet eller andet.