Get Flash to see this slideshow.

   
   

>_fokus

Brugerinddragelse
Computerspil
Design
Forretningsudvikling
Innovation
Interaktionsdesign
Interaktive medier
Kommunikation
Projektledelse
Æstetik

>_fakta

Universitet:
Aalborg Universitet

Fakultet:
Det Humanistiske Fakultet

Institut:
Institut for Kommunikation

Undervisningssprog:
Dansk

Uddannelsesby:
Aalborg

Campus:
Niels Jernes Vej 14,
9220 Aalborg Øst

Website:
Interaktive digitale medier

Kontakt:
Studievejledningen

Forside / uddannelser / interaktive digitale medier

>_interaktive digitale medier

Cand.it.-uddannelsen i Interaktive digitale medier har fokus på strategisk design, konceptudvikling og projektledelse inden for den digitale medieindustri.

Get Flash to see this slideshow.

Digital teknologi som f.eks. computere, mobiltelefoner og spilkonsoller understøtter kommunikationsprocesser imellem mennesker og imellem virksomheder. Digitale medier kan f.eks. hjælpe en skoleelev til at lære matematik via et computerspil. Eller en international virksomhed kan skabe værdi ved hurtigt via digitale medier at kunne dele viden på tværs af store afstande.

På uddannelsen Interaktive digitale medier arbejder du med at designe, udvikle, planlægge og implementere interaktive digitale medier, der skal understøtte kommunikation. Du kommer til at arbejde innovativt med digitale medier, med konceptudvikling og med konstruktion af konkrete produkter. I udviklingsprocessen får du erfaring med ledelse og projektstyring, og du lærer at skabe digitale fortællinger og æstetiske produkter. Produkterne skal give mening og have værdi for de kommunikationsprocesser, som slutbrugeren indgår i, og derfor lærer du også at evaluere og teste produkterne. Derfor arbejdes der med forskellige innovative brugerdrevne metoder.

Praktisk produktion af interaktive digitale medier i samspil med en teoretisk og metodisk ballast er en væsentlig del af arbejdet på studiet. Undervejs på studiet arbejder du eksempelvis med e-læring, videndeling, sociale medier, on-line handel, computerspil osv.

Fagligt indhold

Interaktive digitale medier er en flerfaglig, kommunikationsvidenskabelig uddannelse.

Undervisningen er baseret på ny forskning, og det betyder, at du altid vil have adgang til den nyeste viden inden for fagområdet. Du vil arbejde både teoretisk, metodisk og teknologisk i en vekselvirkning mellem refleksion og praksis, hvilket er med til at sikre innovationshøjden i dit arbejde.

På Interaktive digitale medier har du f.eks. følgende fag:

  • Interaktiv dramaturgi og oplevelsesorienteret design
  • Feltstudier og branchekendskab
  • Metoder i undersøgelser og design af interaktive digitale medier
  • Projektledelse og projektstyring

Du kan desuden tone uddannelsen efter din egen faglige motivation. Eksempler på valgfag er:

  • Innovation, iværksætteri og entrepreneurship
  • Interaktive digitale medier i læringsmæssige og organisatoriske sammenhænge
  • Musik- og lydproduktion
  • Teori og undersøgelsesdesign inden for kommunikation
  • Medieplatformsteknologier og nye medier

Undervisningsformen er kurser, seminarer, studietur, workshops og projektarbejde i grupper. Du kan vælge projekter, der skabes i samarbejde med private og offentlige institutioner og virksomheder. De studerende kommer fra en bred vifte af bacheloruddannelser, hvilket giver et flerfagligt miljø, og du opnår gode samarbejdsfærdigheder.

Som studerende på Interaktive digitale medier kan du søge ind som spilprojektleder eller spildesigner ved projekter på Det Danske Akademi for Digital Interaktiv Underholdning (DADIU). Her samarbejder Aalborg Universitet med en række andre universiteter og kunstskoler om at lade studerende fra forskellige specialiseringer inden for spiludvikling mødes om at skabe fælles spilproduktioner. (Læs mere på www.dadiu.dk.)

Kompetencer

Uddannelsen i Interaktive digitale medier kan give dig én af følgende tre kompetenceprofiler inden for den digitale medieindustri:

  • Strategisk designer
  • Projektleder
  • Konceptudvikler

Fælles for de tre profiler er gode kommunikative færdigheder og dyb brugerforståelse. Derudover opnår du evnen til at arbejde tværfagligt samt evnen til at arbejde kreativt med interaktive digitale løsninger og koncepter.

Konkret kan du arbejde med blandt andet web-arkitektur, mobile serviceløsninger, cross-media, remediering, digital kunst, e-læring, interaktionsdesign, online markedsføring, spil og spilmekanik. medieformater, bodytainment, oplevelsesdesign, forretningsudvikling, innovation og brugergenereret indhold.

Strategisk designer:
Du bliver ekspert i at gennemføre og lede de udførelsesmæssige sider af digitale medieprojekter. Du opretholder et sideløbende fokus på brugere (kunder), produktvision og inddragelse af relevante fagligheder i udviklingsprocessen.

Projektleder:
Du bliver ekspert i at gennemføre og lede de processuelle sider af digitale medieprojekter. Du planlægger, vurderer, regulerer og reflekterer over projekterne og kan håndtere alt fra rutinemæssige til innovative projekter.

Konceptudvikler:
Du bliver ekspert i kreativ udnyttelse af det digitale mediepotentiale og giver bud på nye digitale medieformater. Du kan selv få ideen, men kan også omsætte andres ideer til konkrete, eksekverbare koncepter.

Udover de tre profiler har du på uddannelsen en særlig mulighed for at ansøge om yderligere specialisering inden for Game Design eller Game Project Management. Bliver du optaget, handler hele dit 9. semester om computerspil, hvor du også kommer til at deltage i konkrete spilproduktioner (se DADIU).

Som færdiguddannet cand.it. i Interaktive digitale medier kommer du typisk til at indgå i teams med mange forskellige mediefagligheder som eksempelvis musikere, grafikere, programmører, animatorer, reklamefolk, medietilrettelæggere, skuespillere og læringseksperter.

Cand.it.er i Interaktive Digitale Medier har bl.a. fået job som kommunikationskonsulent, e-læringsproducent, spildesigner og mediebibliotekar.


Foto: Michael Bo Rasmussen, www.baghuset.dk
November 2009