Hvornår er Cand.it. Case Competition?

Cand.it. Case Competition begynder kl. 9.30 fredag 8. november - PRÆCIST!
Der er et stramt program, så det er vigtigt, at du er med fra starten. Der er morgenmad og registrering fra kl. 8.30 til 9.30.

Det er vigtigt for gruppernes arbejde, at alle deltagere er med hele vejen igennem.

Arrangementet slutter kl. 18.30 lørdag 9. november. Du har mulighed for at blive hængende og netværke indtil kl. 19.30.

Hvor er det?

Cand.it. Case Competition 2019 foregår på Syddansk Universitet i Kolding, hvor SDU's cand.it.-uddannelser i Webkommunikation og IT Product Design hører til.

Adressen er
Universitetsparken 1
6000 Kolding 

Se på kort.

Jeg har meldt mig til fælles transport. Hvordan foregår det?

Studerende fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har mulighed for at tilmelde sig fælles, gratis transport, der vil udgå fra hhv. Aalborg og Aarhus fredag morgen, og der køres retur igen lørdag aften.

Transporten tilrettelægges, og eventuelle opsamlingspunkter tilføjes, når vi ved tilmeldingsfristens udløb ved, hvor mange der skal med.
De tilmeldte vil blive direkte orienteret i ugen op til arrangementet.

Skal jeg have madpakke med?

Du skal ikke have madpakke med, med mindre du har helt særlige behov, som ikke normalt kan opfyldes.

Fredag serveres morgenmad, frokost og aftensmad.
Lørdag serveres morgenmad, varm mad til frokost og skrub-af-mad til aften.
Ind imellem frugt, kage og kaffe/te.

Vores leverandør er opmærksom på, at der skal være mulighed for vegetar/vegansk mad samt på de mest almindelige allergier. Notér venligst dine behov i denne retning i forbindelse med din tilmelding.

Skal vi sove eller hva'?

Gruppearbejdet ved Cand.it. Case Competition begynder ca. kl. 12 fredag, og I skal være færdige inden finalen lørdag kl. 16.00. I tilrettelægger selv i gruppen jeres arbejde der imellem.

Får du brug for at sove, og har du ikke andre muligheder for overnatning, kan du tilmelde dig den overnatning, som arrangementet tilbyder - enten i Villa Gertrud eller på universitetet (med egen sovepose og liggeunderlag).

Kan jeg selv bestemme, hvem jeg kommer i gruppe med?

Ved Cand.it. Case Competition skal du arbejde i gruppe med 4-5 andre studerende om et projekt.

Emnerne til projekter fastlægges gennem en idégenereringsproces fredag formiddag, og du melder dig ind på det emne, som du har lyst til at arbejde med.

Vi håber, at alle deltagere er nysgerrige efter at skabe nye forbindelser og på at arbejde sammen med nogle, som I ikke kender på forhånd.

Er der forberedelse til arrangementet?

Du har ikke lektier for til Cand.it. Case Competition!

Det bedste, du kan gøre, er at møde op udhvilet med mod på en tempofyldt oplevelse sammen med en masse nye bekendtskaber.

Hvis du har lyst, kan du overveje ideer til projekter, du kunne tænke dig at foreslå inden for årets tema, der defineres af to af FN's verdensmål:

Men ellers vil du på dagen få masser af inspiration til projekter gennem vores keynote speaker og de to case holders, der lægger op til aktuelle problemstillinger inden for de to emner.

Skal jeg melde afbud, hvis jeg bliver forhindret?

Det vil være rigtig dejligt, hvis du vil give besked, hvis du bliver forhindret i at møde op.

Frem til tilmeldingsfristen 31. oktober vil du kunne tilgå din registrering i Eventbrite, og du kan slette din tilmelding, hvis du finder ud af, at du alligevel ikke kan være med.

Efter 31. oktober kan du melde afbud til It-vest på mail it-vest@it-vest.dk eller tlf. 70276850.

Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål?

Hvis der er noget, du er i tvivl om, er du velkommen til at kontakte arbejdsgruppen bag Cand.it. Case Competition:

  • Syddansk Universitet: Biljana Celebija og Lars Frank-Larsen
  • Aalborg Universitet: Jens F. Jensen
  • Aarhus Universitet: Sara Badstue Larsen
  • It-vest: Britta Ank Pedersen

Du kan kontakte It-vest på it-vest@it-vest.dk eller tlf. 70276850.