Arrangementer

Her kan du læse om udvalgte arrangementer for cand.it.-studerende og -alumner.


Cand.it. Case Competition

Cand.it. Case Competition er et eksklusivt arrangement for cand.it.-studerende ved Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. 

I et forløb på ca. 30 timer skal de studerende arbejde sig fra idé til koncept inden for et emne, som de selv er med til at definere. Undervejs er der oplæg, sparring og bedømmelse af erfarne erhvervsfolk.

I 2019 holdes Cand.it. Case Competition 8.-9. november på Syddansk Universitet i Kolding.

Se mere under Cand.it. Case Competition.


BizMedia Design

BizMedia Design '19 holdes mandag 3. juni. Temaet er digital innovation og digitale oplevelser.
Der er åbent for tilmelding.

BizMedia Design er en konference ved Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet med cand.it.-studerende og -alumner som hovedaktører og en del af målgruppen. Øvrige deltagere er virksomhedsrepræsentanter, erhvervskonsulenter og repræsentanter fra akademiske institutioner. Institut for Kommunikation huser de fire cand.it.-uddannelser Interaktive digitale medier, Oplevelsesdesign, Informationsarkitektur og Information Studies.

Konferencen samler viden fra virksomheder, organisationer, forskere og studerende lokalt såvel som internationalt med det formål, at deltagerne skal opnå ny viden, inspiration og konkrete anvendelige metoder. Konferencen byder på keynote indlæg, korte skarpe oplæg i tematiserede spor, workshops og åbne fora med fremvisninger af designkoncepter, -værktøjer og projekter.

BizMedia Design '18: Disruption

BizMedia Design '17: Empower design negotiations

BizMedia Design '16: Platforme & Co-Creation

BizMedia Design '15: Forretnings- og strategiske perspektiver på design af medier, services og oplevelser


Digital på Aarhus BSS

Digital 2019 - Management in the age of AI holdes onsdag 18. september kl. 14.17 på Aarhus BSS.
Konferencen stiller med oplæg fra både forskning og praksis skarpt på kunstig intelligens i et virksomhedsperspektiv: Hvordan udvikler og leder vi virksomheder, når kunstig intelligens fungerer som en indbygget del af daglig praksis?

Der er åbent for tilmelding.

Digital-konferencerne afholdes af Department of Management, Aarhus BSS. På konferencen mødes studerende og virksomheder omkring et aktuelt digitalt emne. Bag konferencen står adjunkt Lars Haahr og studerende fra cand.it.-uddannelsen i It, kommunikation og organisation.

Digital 2018: Robotics in Business

Digital 2017 - Innovation med digitale platforme

Digital 2016 

BeyondSocial 2015


Pdag på Aarhus Universitet

Pdag står for praktik- og projektdag. Arrangementet afholdes af Aarhus Universitets afdeling for Digital design og Informationsvidenskab.

På dagen giver virksomheder, der er interesserede i at samarbejde med studerende om praktik og projekter eller speciale, en præsentation af sig selv, og som studerende har du mulighed for at besøge virksomhedernes stande og drøfte kompetencer og muligheder for samarbejde.

Pdag 2019 blev afholdt fredag 8. marts.


Kdag - Katrinebjerg Karrieredag

Katrinebjerg Karrieredag - eller simpelthen Kdag - er den årlige karrieredag, hvor it-virksomheder mødes med de mange it-studerende ved Aarhus Universitet på Katrinebjerg. Herunder cand.it.-uddannelserne i Digital design og Informationsvidenskab.

Bag arrangementet står Aarhus Universitet, de it-studerendes studenterorganisationer, it-forum og It-vest.

Katrinebjerg Karrieredag holdes næste gang fredag 12. april 2019.
Se billeder fra Kdag 2018.


Værdien af netværk

I efteråret 2014 blev Cand.it. karrierenetværket sparket i gang med tre arrangementer under overskriften Værdien af netværk. 

Arrangementerne foregik på henholdsvis Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet og havde til formål at give cand.it.-studerende og -alumner: 

  • Viden om værdien af at netværke
  • Konkrete redskaber til at netværke
  • Mulighed for at afprøve de nye færdigheder i praksis.

I alt cirka 130 cand.it.-studerende, -alumner og virksomhedsrepræsentanter deltog i de tre arrangementer.

Se billeder fra arrangementerne i KoldingAarhus og Aalborg.

Se netværkskonsulent Sussi Biancos 10 gode råd om kunsten at netværke: Netværk efter guldet