Get Flash to see this slideshow.

   
   

>_fokus

Computerarkitektur
Design
Grafisk design
Implementering
Informationsarkitektur
Interaktionsdesign
Programmering
Projektledelse
Softwareudvikling
Struktur

>_fakta

Universitet:
Aalborg Universitet

Fakultet:
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet

Institut:
Institut for Datalogi

Undervisningssprog:
Engelsk

Uddannelsesby:
Esbjerg

Campus:
Aalborg Universitet Esbjerg,
Niels Bohrs Vej 8,
6700 Esbjerg

Website:
Softwarekonstruktion

Kontakt:
Studievejledningen

Forside / uddannelser / softwarekonstruktion (esbjerg)

>_softwarekonstruktion (esbjerg)

Cand.it.-uddannelsen i Softwarekonstruktion har fokus på de tekniske, organisatoriske og designmæssige aspekter ved softwareudvikling.

Get Flash to see this slideshow.

Software indgår i store dele af vore omgivelser, og i fremtiden vil software spille en endnu større rolle i vores dagligdag. Software betegner det, der styrer computeren, så konstruktionen af software kræver derfor et særligt overblik og en god indlevelse fra skaberens side.

På uddannelsen lærer du at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver inden for softwareudvikling. Du får mulighed for at udforske teknologien, og uddannelsen giver dig mange muligheder for at være med til at påvirke teknologiens udvikling. Du skal løse tekniske problemer på forskellige niveauer og denne løsningsorienterede tilgang kræver, at du kan arbejde selvstændigt, systematisk og disciplineret, bl.a. fordi du har mulighed for projektsamarbejde med andre studerende og med virksomheder.

Du kommer til at arbejde med løsning af komplekse opgaver og med at skabe funktionalitet i fysiske produkter. På uddannelsen arbejder du f.eks. med, hvordan computeren kan lære nyt og indrette sig efter input. Et andet eksempel er Fuzzy Logic, der betegner noget, der ikke er helt præcist. Derfor er det f.eks. velegnet til forbedring af informationssøgning, så brugerne kan hjælpes til at finde præcis det, de søger efter.

Fagligt indhold

Det faglige udgangspunkt i uddannelsen er centrale teorier og metoder, der bruges til at analysere og vurdere it-systemer. Med dette omdrejningspunkt lærer du at udvikle, programmere og implementere forskellige it-systemer. Desuden kommer du til at arbejde med informationsstrukturering og informationssøgning samt med design af den grafiske brugergrænseflade.

Du får f.eks. fag, der omhandler:

  • Neurale netværk
  • Structural computing
  • Computerarkitektur
  • Fuzzy Logic

Andet år er et specialiseringsår, hvor du har mulighed for at fordybe dig i det, du synes er allermest interessant, og hvor du har mulighed for at arbejde sammen med en forskningsgruppe. Din specialisering kan f.eks. omhandle:

  • Informationssøgning
  • Computerunderstøttet samarbejde
  • Programmeringssystemer
  • Digitale biblioteker

Som studerende på Softwarekonstruktion bliver du en del af et internationalt studiemiljø, og du får gode engelskkundskaber, da der både er udenlandske studerende og undervisere. Al undervisning foregår derfor på engelsk. Studiet præges ligeledes af en del gruppe- og projektarbejde, så du får god erfaring med at samarbejde på tværs af nationalitet og baggrund.
Uddannelsen kræver et vist forhåndskendskab til programmering.

Kompetencer

Du får et bredt kendskab til, hvad der rører sig inden for softwarebranchen, og du bliver god til at sætte dig ind i nye ting og i nye problemstillinger. Arbejdet med projektledelse og udviklingsmetoder sætter dig i stand til at styre processen omkring udvikling af software og omkring udvikling af et it-system. Dette giver dig et godt udgangspunkt for en fremtidig karriere i erhvervslivet.

Cand.it.er i Softwarekonstruktion har f.eks. fået job som systemudvikler, projektleder, systemadministrator i it-afdelinger på f.eks. sygehuse og i banker. Nogle kandidater arbejder også inden for forsknings- og undervisningsområdet.


Foto: Palle Peter Skov, www.palleskov.dk (eksklusiv foto nr. 2)
November 2009