| |
|
 | |  | |
Universitet: Aalborg Universitet
Fakultet: Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet
Institut: Institut for Datalogi
Undervisningssprog: Engelsk
Uddannelsesby: Aalborg
Campus: Cassiopeia Selma Lagerlöfs Vej 300, 9220 Aalborg Øst
Website: Software Development
Kontakt: Studievejledningen
| |  | |  |
|
>_softwarekonstruktion (aalborg)
Cand.it.-uddannelsen i Softwarekonstruktion har fokus på innovation, interaktionsdesign, brugervenlighed, udviklingsprocesser, kravstyring og projektledelse. Uddannelsen er målrettet studerende med en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller designmæssig baggrund. Uddannelsen udbydes fra efteråret 2011.
Cand.it.-uddannelsen i Softwarekonstruktion lærer dig at designe og udvikle it-systemer, så de skaber værdi for virksomheder, brugere, kunder og borgere.
Uddannelsen er designet til studerende med en humanistisk, samfundsvidenskabelig eller designmæssig baggrund, som vil udbygge og supplere deres bacheloruddannelse med en stærk it-profil.
Uddannelsen i Softwarekonstruktion fokuserer bl.a. på teorier, teknologier, discipliner, metoder og teknikker til brug i forbindelse med udvikling af software, og du lærer at specificere, konstruere og integrere software i en systematisk udviklingsproces. Du vil også få kendskab til basale færdigheder inden for programmering og databaser.
Du lærer at anvende og vurdere principper for og teknikker til udvikling af modulære softwaresystemer og anvende værktøjer og ressourcer i relation til konkrete teknologier. Du får også omfattende kendskab til projektledelse, ligesom du bliver i stand til at vurdere teknologiers muligheder og begrænsninger.
På uddannelsen kommer du til at beskæftige dig med den nyeste udvikling inden for softwarekonstruktion i forskning og praksis.
Undervisningen vil foregå gennem forelæsninger, instruktion i klassen, projektarbejde, workshops, øvelser (individuelt og i grupper), evaluering, refleksion og portfolio arbejde.
Du vil bl.a. få følgende fag på 1. og 2. semester: - Design og evaluering af brugergrænseflade
- Brugercentreret og innovativ softwareudvikling
3. og 4. semester er helliget forskningsprocesser og –metoder i softwareudvikling samt din kandidatafhandling.
Cand.it.-uddannelsen i Softwarekonstruktion er internationalt orienteret og foregår på engelsk sammen med internationale studerende.
En cand.it. i Softwarekonstruktion åbner for mange jobmuligheder i it-virksomheder. Kandidater vil typisk blive ansat i globale it-servicevirksomheder, den finansielle sektor, internationale produktionsvirksomheder, den offentlige sektor, interesseorganisationer eller rådgivnings- og konsulentbranchen. Du vil her kunne fungere som it-leder, it-analytiker, it-konsulent eller it-projektleder.
|
|
|
|