| |
|
 | |  | |
Universitet: Aarhus Universitet
Fakultet: Det Humanistiske Fakultet
Institut: Institut for Informations- og Medievidenskab (Aarhus Faculty of Arts)
Undervisningssprog: Dansk
Uddannelsesby: Aarhus
Campus: IT-byen Katrinebjerg, 8200 Aarhus N
Web: Informationsvidenskab
Kontakt: Studievejledningen Instituttet
| |  | |  |
|
>_informationsvidenskab
Cand.it.-uddannelsen i Informationsvidenskab har fokus på samspillet mellem mennesker og informationsteknologi og på, hvordan it udvikles og bruges innovativt til samarbejde og kommunikation i organisationer.
It er centralt i samspillet mellem mennesker, organisationer og samfundet omkring os. Derfor er det vigtigt at have fokus på, hvordan vi kan udvikle it, så det indgår i samarbejde, kommunikation og oplevelser, således at brugernes mangfoldige behov tilgodeses.
På Informationsvidenskab lærer du at få en forståelse for, hvilken rolle it spiller i opbygningen af organisationer og samfund, hvordan kommunikation internt og eksternt i virksomheder og organisationer kan formes og forbedres ved hjælp af it, og hvordan innovativt design af it kan gribes an.
Du har mulighed for at sætte fokus på det tekniske, det kommunikative eller det organisatoriske alt efter, hvilke fag du vælger. Dog er samspillet mellem mennesker og informationsteknologi under alle omstændigheder uddannelsens primære perspektiv, og derfor lærer du eksempelvis både programmering og etnografiske metoder til at forstå den sociale verden. Dette skaber et godt udgangspunkt for at deltage i f.eks. udviklings- eller forandringsprocesser, idet du både kan tale programmørens og brugerens sprog. På denne måde kan du få forskellige parter til at mødes, og du kan bidrage til, at der bliver skabt brugbare og relevante it-løsninger.
Uddannelsen har tæt kontakt til livet uden for universitetet bl.a. via undervisere fra erhvervslivet, projekter i samarbejde med virksomheder og via praktikophold. Studerende på studiet har eksempelvis arbejdet med udvikling af it-systemer til et bibliotek eller en SFO, testet hvordan brugere opfatter et site samt analyseret såvel brands som it's rolle i nye overvågningsformer.
På cand.it.-uddannelsen i Informationsvidenskab arbejder du teoretisk, analytisk og praktisk med organisation, kommunikation, design, systemudvikling og læring. I 2011 optages studerende på to linjer på uddannelsen: Du følger A-linjen, hvis du har en bachelor- eller suppleringsuddannelse i Informationsvidenskab, og du følger B-linjen, hvis du har en anden bacheloruddannelse.
På A-linjen skal du på 1. semester vælge - et af fagene Design af interaktive systemer eller Innovation og teknologi
- et af fagene Kommunikation på internettet, Konstruktion af interaktive medier eller Globalisering, teknologi og styring.
På B-linjen har du på 1. og 2. semester følgende fag - Organisationsanalyse og kvalitative metoder
- Innovation, samfund og teknologi
Fælles for begge linjer er derefter, at du gennem valg af kernefag og profilfag kan tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Fagene dækker f.eks. områder som - Kommunikation, organisation og ledelse
Der er ofte projekt- og gruppearbejde på studiet, og du kommer til at arbejde med cases og empiri som udgangspunkt for f.eks. undervisning eller opgaver. Du får medstuderende med forskellig faglig baggrund, så du opnår gode samarbejdskompetencer. Der er også rig mulighed for erhvervssamarbejde i forbindelse med praktik, opgaver og speciale.
Som studerende på Informationsvidenskab opnår du kompetencer i at vurdere og analysere interaktionen mellem it, mennesker, organisationer og samfund. Du lærer at anvende it-værktøjer og it-systemer, der støtter udviklingsprocesser, og du lærer at indgå i systemudviklings- og informationsprojekter. Formidling mellem forskellige faglige perspektiver bliver ligeledes en kernekompetence, idet studiet giver dig et godt udgangspunkt for at forstå, hvad it kan, og hvordan it påvirker mennesker. Uddannelsen ruster dig godt til en fremtid i erhvervslivet, da du opnår it-kompetencer, der gør dig i stand til at kommunikere om it med såvel programmører og dataloger som med it-brugere.
Cand.it.er i Informationsvidenskab har bl.a. fået job som projektleder, innovationschef, proceskonsulent og e-business manager.
|
|
|
|