Om cand.it.-karrierenetværket

Cand.it. karrierenetværket er et netværk for cand.it.-studerende og -alumner fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Formålet med netværket er:

  • at cand.it.erne lærer jobmarkedet bedre at kende,
  • at cand.it.erne får mulighed for at etablere nye kontakter med personer fra it-branchen,
  • at cand.it.erne kan netværke med hinanden i forbindelse med jobsøgning og lignende aktiviteter.

It-vest - samarbejdende universiteter står bag etableringen af cand.it. karrierenetværket.

Som cand.it.-studerende, -alumne eller -underviser kan du blive medlem af Cand.it. karrierenetværk på LinkedIn.

Aktuelt arrangement

Katrinebjerg Karrieredag finder i år sted fredag 7. april kl. 11.15 - 15.00.

Her mødes it-studerende fra IT-byen Katrinebjerg og virksomheder omkring kompetencer og muligheder for job, studiejob, praktik- og specialesamarbejde m.v.

Læs mere

Deltag i it-forums arrangementer

It-vest har indgået en aftale med it-forum om, at cand.it.-studerende og jobsøgende cand.it.-alumner fra de vestdanske universiteter gratis kan deltage i de af it-forums arrangementer, der er gratis for medlemmer. Formålet er, at cand.it.erne derigennem kan få et indtryk af, hvad der rører sig på it-markedet, og kan udvide deres professionelle netværk til mulige arbejdspladser.

Obs: Der kan dog forekomme enkelte it-forum arrangementer, hvor der er deltagerbegrænsning for cand.it.er, der benytter sig af denne ordning. 

Cirka en tredjedel af alle cand.it.er, der uddannes i Danmark, ansættes i it-branchen.

Tilmeldingsprocedure:

  • Find det arrangement på www.itforum.dk, du ønsker at deltage i. 
  • Klik på tilmeld
  • Vælg "Opret bruger (gratis hvis din virksomhed allerede er medlem)" --> "Vælg "It-vest – samarbejdende universiteter/cand.it." i virksomhedsoversigten. (VIGTIGT, du her vælger "cand.it.", da It-vest også har et medlemskab kun for medarbejdere)

It-forum er et vidensnetværk for it-interesserede virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i Midt- og Sydjylland, og netværket har løbende en række spændende arrangementer.

Har du spørgsmål vedrørende tilmelding til et it-forum arrangement, er du velkommen til at kontakte it-forums netværkskonsulent Annemette Overdahl Kuijpers på annemette@itforum.dk

10 netværks tips

Netværk kommer ikke af sig selv, men det at netværke kan læres.

Sussi Bianco har tidligere afholdt arrangementer for It-vest for at træne cand.it.-studerende og -alumner i kunsten at netværke. Læs hendes 10 netværkstips, inden du næste gang skal ud og skabe nye kontakter.

Læs mere